Andre opgaver omfatter bl. a. renovering eller fremstilling af:

  • Gravstedshegn og låger, gamle støbejern gravmæle, vinduer, hængselbeslag, kirkedørsnøgler og lign.
  • Låger og hegn på kirkegården, murankre og spir
  • Trapper, repos og gelænder
  • Messinggelænder til kirkens kor
  • Kirkeudsmykning
  • Talerpult til brug ved graven
  • Skamler til kirkens kor og kørehjul for klaver
  • Afskærmning for kistehensættelse

Al renovering foregår på eget værksted med stor ekspertise og omhu. Såfremt det er muligt genanvender vi de eksisterende komponenter, men er det ikke muligt fremstiller vi tilsvarende nye.

At smede ved esse om ambolt er stadig en del af vor hverdag, derfor fremstiller vi unikke dele som kirkedørsnøgler og kirkedørsbeslag og -hængsler.

Netop derfor er det også muligt for os at renovere gamle hegn ved slægtsgravsteder, så stilen bevares.

Vi giver gerne et tilbud på eventuelle renoveringer.

Trapper og Gelændre

Vi fremstiller og renoverer udendørs trapper og gelænder. Ligeledes opsætter vi gelænder og håndlister ved kirkens indgang, ved trappetrin på kirkegården og lignende, alt efter behov og ønske.

For kirkens ansatte kan et sikkerhedsgelænder også blive aktuel. Eksempelvis i kirkens tårn.

Messinggelænder til kirkens kor eller rækværk på pulpitur er også opgaver, vi udfører med stor ekspertise.

Da ovennævnte oftest er individuelle opgaver fra kirke til kirke fremsender vi gerne et tilbud.

Hvor går man hen, når…

Det spørgsmål melder sig ofte, når man støder ind i et problem, der ikke er af de almindeligste. Her træder Kirkeklokken ApS gerne til.

Er det fuglenes aktive liv i klokketårnet, som skaber problemer for ringningen?

Eller hvor stiller man en båre, mens kapelrummet renoveres eller indrettes til andet brug?

Er forankringen i tårnets murværk nedslidt?

Vi giver gerne råd, vejledning og et tilbud.