Ringeanlæg, kimeanlæg og ringemaskiner
Fuldautomatisk ringeanlæg, kimeanlæg og ringemaskiner med programmerbar elektronisk styring, styrepanel og fjernbetjening, motorværn, hovedafbryder og sikringer samt radiostyret ur.
Anlægget er udstyret med fuldautomatiske programmerbare ringe- og kimeområder samt automatiske valgfrie programmer, hvilket giver et optimalt antal af kombinationsmuligheder. Samtidig kan anlægget stadig betjenes ved håndringning.
Betjeningspanelet kan monteres hvor som helst i kirken, mens selve styringen placeres i klokketårnet i afskærmet kasse, hvori automatik og hovedafbryder er placeret.
Ringemotor og bedeslagsmotor er forsynet med motorværn samt elektronisk overvågning, som sikrer, at klokken er i ro, inden næste funktion går i gang. Der vil aldrig være mere end en funktion i brug af gangen.
Med fjernbetjeningen kan man fra et hvilket som helst sted på kirkegården starte automatisk ringning og afbryde, hvorefter bedeslag følger.
Med udvidet fjernbetjening kan man indlægge pauser mellem automatisk ringning og bedeslag.
Fjernbetjeningen gør det muligt for én mand alene at styre ringning og bedeslag, f.eks. ved begravelse, ligeledes kimning ved bryllup mm.
Anlægget er forberedt for fuldautomatisk lugeåbning samt fuldautomatisk oplåsning og låsning af kirken. Anlægget kan programmeres til at tænde for lyset ved ringning i tårnrum eller spot på kirkegården ved fritstående klokkestabel.
Ønsker man at have en åben kirke i dagtimerne, er man således fritstillet og uafhængig af kirkens personale. Kommer man udenfor kirkens åbningstid, vil man stadig kunne åbne på traditionelsvis med nøgle.
Undgå stress - lad klokken ringe automatisk.
|
|
|
|
|
|
|
|
